Shoppeguide: Vinterfrakker

Det varer ikke længe før en varm frakke er uundværligt - og det er en perfekt undskyldning for at spice garderoben op med en ny (til samlingen?). Det kan godt være en lidt dyr affære med en ny vinterjakke, så det skal være én som holder i mange år, både i snit, kvalitet og farver. Vi har samlet nogle af vores favoritter og inddelt dem i 3 kategorier, så du bedre kan pejle dig ind på, hvilken én du skal ønske dig i år.

❄️❄️❄️❄️

DEN KLASSISKE

Måske har du allerede én hængende bagerst i skabet, som hvert år bliver hevet frem og brugt flittigt de næste 4 måneder. Det er nemlig det man kan med klassikere i neutrale nuancer, god kvalitet og et tidsløs snit. Hvis ikke du har din sikre go-to hængende har vi her nogle virkelig gode eksempler på elegante, tidsløse frakker i uld og cashmere. De holder dig varm og fungerer perfekt til hverdagsbrug udover dit work wear eller som elegant overtøj udover din aften kjole. Farverne er navy, camel, beige og sort, da de altid vil være et hit. Hvis du vil have mere farve på kan du gå efter en bordeaux eller mørk grøn.

STATEMENTFRAKKEN

Statementfrakken skiller sig ud på gaden. I år har særligt tern været i fokus, men det kan også være en vild farve, materiale eller snit, der gør den til noget særligt. Den er ofte dekoreret med luksuriøse detaljer såsom pels eller et opsigtsvækkende foer. Statementfrakken er ikke nødvendigvis den varmeste frakke, men genial til festlig brug eller som opsigtsvækkende item i hverdagen. Style den med en god strik under og vær ikke bange for at blande print og farver.

DEN VARME

Virkelig et hit, hvis du er en smule kuldeskær! Dun, pels og thinsulate er alle materialer, som er utrolig gode til at holde på varmen. Her har vi en af hver salgs fra Saks Potts, Totême og nué notes. Brug dem til alt på kolde dage - de vil uden tvivl holde dig varm.

Se mange flere vinterfrakker på

nuécph.com >>

Vi håber vi har inspireret dig lidt til vintershoppingen. Hvis du har spørgsmål til enkelte styles, er du altid velkommen til at skrive til os på Facebook eller mail på web@nuecph.com. Så vil vi hurtigst muligt hjælpe dig.